Fra marts skal det være slut med, at vores madaffald og mælkekartoner ender som CO2 i røgen fra et forbrændingsanlæg. Samtidig er der en række ting, du tidligere selv har skullet aflevere til genbrug, som vi nu vil hente hos dig.
Her kan du tilmelde dig vores SMS-ordning og få besked dagen før din skraldespand skal tømmes.
I løbet af februar kører vi to nye beholdere til affald og genbrug ud til alle husstande på Samsø, og fra d. 28. februar kan du tage dine nye beholdere i brug. Det betyder ændringer for dig, både indendørs, udendørs og i dine daglige vaner. Herunder kan du læse både om de nye beholdere og sorteringen.