Storskrald er lidt større ting, som man normalt vil køre på genbrugspladsen med. Har du ikke selv mulighed for at køre det, så tilbyder Samsø Kommune en storskraldsordning.
Der kan bestilles afhentning af storskrald via MitAffald her eller via vores app "Affaldsportal", som du kan læse mere om her. Husk at bestille afhentning min. 3 uger inden, da renovatøren derefter vil sammensætte ruten.
De planlagte afhentningsuger:
Uge: | Deadline for bestilling: |
Uge 3 (16-20/1) | Uge 1 2023 (den 6/1) |
Uge 16 (17-21/4) | Uge 13 2023 (den 31/3) |
Uge 26 (26-30/6) | Uge 23 2023 (den 9/6) |
Uge 43 (23-27/10) | Uge 40 2023 (den 6/10) |
Storskrald kan f.eks. være kasseret indbo som f.eks. møbler, tæpper, madrasser, hårde hvidevarer, sanitet og lign., cykler eller andet som du ikke kan sortere i genbrugsbeholderen.
Storskraldsordningen omfatter følgende:
Haveaffald: Grene/buske bundtet med snor, mål maks. 1x1 m og klare sække med haveaffald. Maks enhedsvægt på 10 kg og maks. 3 enheder pr. ejendom.
Fjedremøbler: herunder box- og springmadrasser med en maks. vægt på 50 kg. i alt.
Jern, metal og el-skrot som cykler, metalhavestole, med en maks. størrelse på 2x2x1 m og en maks. vægt på 10 kg. pr. stk.
Tekstil emballeret i klare sække, maks. vægt 10 kg. Har du tøj til direkte genbrug, som andre kan få gavn af, så aflever det gerne til de humanitære organisationer.
Træmøbler og andet forbrændingsegnet affald max 2,2 m. og maks. 50 kg. i alt.
Hårde hvidevarer: maks. 2 stk.
Derudover er det muligt at aflevere:
Malingrester
Batterier
Lyskilder (neonrør og elpærer m.v.)
Der er nogle ting, vi ikke tager med i storskraldsordningen:
Farligt affald
Olie og kemikalier
Medicinrester, medicinglas og kanyler
Jord og sten
Sanitet og bygningsaffald
Disse ting må meget gerne afleveres på Affaldscenter Harpesdal.
Hver type affald skal pakkes i hver sin klare pose eller klar sæk.
Løst affald, affald i papkasser, bæreposer, sorte sække og usorteret affald medtages ikke.
Vi henter maksimum 3 m3 storskrald. Nedenfor er der tre eksempler på, hvor meget 3 m3 ca. er:
- En trepersoners-sofa, en dobbeltseng og to fyldte klare sække.
- Et klædeskab, et spisebord, fire spisebordsstole og to fyldte klare sække.
- En vaskemaskine, et køle-/fryseskab og en dobbeltseng.