Samsø Kommune tilbyder kombinationstilbud til forældre med et pasningsbehov, der ligger udenfor dagtilbuddenes åbningstid.
Det er en betingelse at pasningsbehovet er dokumenteret arbejdsbetinget. Læs mere i nedenstående under ’Retningslinjer for kombinationstilbud og fleksibel pasning’.
Kombinationstilbuddet indebærer, at et barn kan få en deltidsplads i et dagtilbud samtidig med, at forældrene modtager et tilskud fra kommunen til en børnepasser i eget hjem.
Taksten for kombinationstilbud svarer til taksten for deltidspladser.
Tilskuddet udgør:
Alder |
Tilskud pr. time |
0 - 2 årige |
28 kr. |
3 – 6 årige |
21 kr. |
Tilbuddet gælder såvel kommunale daginstitutioner som private.