Ledsagelse til hospitalsbehandling

Aftalen skal sikre, at borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet.

Hospitalet vurderer som udgangspunkt, hvilket personale der er behov for i den enkelte borgers tilfælde.

Hvis kommunen ved planlagte behandlingsforløb vurderer, at borger har behov for personlig hjælp, hjælp til kommunikation og/eller ledsagelse, skal kommunen gøre hospitalet opmærksom på dette, så snart kommunen er bekendt med, hvor borgeren skal behandles.

Hvis fagpersoner (læge, sygeplejerske) på hospitalet finder det hensigtsmæssigt og/eller nødvendigt, at kommunalt personale, som kender borgeren, skal deltage i den personlige hjælp eller bidrage i kommunikationsmæssige sammenhænge, skal hospitalet indgå konkret aftale med kommunen forud for planlagt behandling.

Såfremt kommunen skal varetage disse opgaver, kan det alene foregå i den udstrækning, kommunen har det nødvendige personale til rådighed. Dette gælder for både akutte og planlagte behandlingsforløb.

Ved akut opstået behandlingsbehov vurderer kommunen, om der er behov for ledsagelse, og sender i givet fald ledsager med. Ved ankomst til hospitalet afklarer hospital og kommune, om der er behov for fortsat ledsagelse.

På hospitalet skal forløb så vidt muligt tilrettelægges, så ventetid minimeres og flere undersøgelser/behandlinger samles på én dag.

Kommunen har som udgangspunkt ansvaret for ledsageren under ledsagelse af borgeren til, fra og på hospitalet.

Samarbejdsaftalen omfatter alle borgere uanset alder, kommunen er i kontakt med, og hvor det ikke har været muligt at få pårørende til at følge borgeren på hospitalet. 

Børn bør altid følges ved indlæggelse eller ambulant besøg på hospitalet - normalt af forældre eller andre voksne, der drager omsorg for barnet.

Samarbejdsaftalen gælder både det somatiske og det psykiatriske område.