Samsø Klimaskov

Skoven er plantet i 2021 i et samarbejde mellem Samsø Kommune, Klimaskov Danmark/Ren Flyrejse og Københavns Universitet. Den er finansieret af donationer fra virksomheder og private, der gerne vil sende et signal om, at vi skal gøre noget ved klima- og biodiversitetskrisen.

Forskere ved Københavns Universitet har designet skoven med henblik på at opnå højt CO₂ optag samtidig med, at det skal være et rart, rekreativt område. Det betyder både noget for sammensætningen af træarter og skovens drift.

Den største klimaeffekt opnås, hvis skoven forvaltes med henblik på, at opnå stor tilvækst og træerne høstes og udnyttes optimalt. Det betyder blandt andet, at der tyndes ud i træerne, mens de vokser sig store, så de bedste træer får en bedre tilvækst og højere kvalitet. At de modne træer bruges til langtidsholdbare formål, som fx. byggematerialer, når de fældes og at der plantes nye træer i skoven, når de gamle fældes.

Nedfaldne smågrene og løv optages naturligt i jordbundens kulstofpulje, men hvis skoven blev overladt til en naturlig fornyelse og nedbrydning, ville den om ca. 100 år opnå en balance, hvor den optager og udleder lige meget CO₂.

Billedet viser mindestenen til ære for klimaforkæmper Pete Sims.

Forskning

Løvskov

Området med løvtræer giver et lysåbent indtryk, med høj biodiversitet. Det betyder at der er levesteder for mange forskellige arter. Ud over træerne vil der, selv når træerne bliver store, være lys i skovbunden til blomster og småbuske. Derved er der levesteder for flere insekter og fugle, der lever af insekterne.

Løvtræer optager de første år ikke så meget CO₂ som nåletræer gør. Til gengæld kan egetræer blive meget store og gamle og lagre CO₂ i flere 100 år. Danmarks ældste egetræ vurderes fx til at være ca. 1500 år gammelt. Egetræets ved er meget holdbart og stærkt. Det er traditionelt brugt til bærende bygningskonstruktioner som bindingsværk, samt til gulve, skibe og pæle, da det ikke rådner let. Veddet har også en smuk overflade, og egner sig godt til møbler.

Lind er et af de få store træer, der bestøves af insekter. Veddet er blødt og sejt og ikke egnet til at bygge med. Men det er nemt at bearbejde og har været brugt til at udskære til fx billeder og legetøj.

Fuglekirsebær blomstrer i maj og giver små søde kirsebær som fuglene holder af. Veddet er smukt rødligt og kan bruges til møbler og andet interiør.

Rundt i kanten af hele skoven er plantet et skovbryn der, ud over eg og fuglekirsebær, også indeholder hassel, hvidtjørn, kvalkved og slåen, der giver føde til fuglene og læ i bunden når træerne bliver større.

Nåleskov

I den østlige del af skoven er plantet nåletræerne lærk, douglas og rødgran der vokser hurtigt. Det mest optimale CO₂ optag opnås, hvis nåletræerne fældes når de er ca. 40-50 år gamle og bruges som tømmer. Derved lagres CO₂ i fx. bygninger og nye træer kan plantes for at optage mere CO₂. Når træet bruges til at bygge med, kan det desuden erstatte andre byggematerialer med et tungt klimafodaftryk som fx. cement, mineraluld eller stål.

Lærk fældes oftest når det er ca. 75 år gammelt. Det egner sig især til udendørs brug, da veddet har en høj naturlig beskyttelse mod råd og gnav fra insekter. Derfor er det også traditionelt brugt i træskibsbygning, moler og broer. Lærk taber sine nåle om vinteren. Både deres efterårsgule dragt og deres kraftige lysegrønne forårsknopper er en fryd for øjet.

Douglasgran er et særligt hurtigt voksende, sundt og stærkt nåletræ. Det har en dybere rod og derfor er det mere stabilt i stormvejr end rødgran. Det er meget holdbart og egner sig godt til fx. vinduer, facadebeklædning og bærende konstruktioner i klimavenligt byggeri.

Rødgran kan vokse op til halv meter pr. år og fældes når det er 45-80 år. Rødgran er Danmarks mest almindelige produktionstræ, og bruges blandt andet til tømmer, brædder, spånplader og papir.

Hegn

Skoven er indhegnet for at holde rådyr og harer ude. Så længe træerne er små kan de tage betydelig skade hvis dyrene gnaver af dem eller råbukken fejer sit gevir på dem. På trods af hegnet vil fugle, insekter, gnavere, firben og padder opleve skoven i en naturlig sammenhæng med Viemosen, der ligger lige ved siden ad.