
For at kunne hjælpe sæsonarbejderne bedst muligt, når de skal have udstedt Mit-ID i Borgerservice, og undgå at de går forgæves, har vi nedenfor beskrevet hvordan I bestiller tid og hvad den ansatte skal medbringe
- Den ansatte skal bestille tid til en Mit-ID ekspedition i Borgerservice. Tidsbestilling kan ske telefonisk mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og fra kl. 13-00-15.00 på tlf.nr. 87 92 22 00.
- Den ansatte skal medbringe gyldig billed-id (pas eller id-kort), samt sin forskudsopgørelse eller ”det særlige sundhedskort”.
- Den ansatte skal desuden medbringe et vidne (en person som har mit-id, der er mindst 10 dage gammelt. Vidnet skal kunne logge ind på mitid.dk under ekspeditionen). Vidnet skal også medbringe gyldig billed-id (pas eller id-kort). Hvis vidnet har et dansk kørekort, kan dette også bruges.
- Den ansatte skal medbringe sin mobiltelefon (og må meget gerne have downloadet mit-id-appen på forhånd).
Man er sæsonarbejder, når man arbejder i Danmark i mindre end seks måneder, og ikke er tilmeldt folkeregisteret.
Sæsonarbejderne skal typisk have lavet mit-id for at kunne tilgå e-boks, borger.dk, skat.dk. og lignende hjemmesider.