
Tirsdag den 31. januar kl. 19-21 inviteres alle interesserede til borgermøde i kultursalen i Sambiosen.
Med afsæt i drøftelserne på borgermødet den 16. november 2022 er der udarbejdet et udkast til en ny strategi for erhverv og bosætning. Strategiudkastet vil efter politisk behandling forventeligt blive sendt i høring i slutningen af januar. Som startskud til høringen afholdes et borgermøde, hvor alle interesserede er velkomne.
Borgermødet har to hovedprogrampunkter:
- Udkast til strategi præsenteres, og det bliver muligt at komme med input til strategiudkastet
- Deltagerne inviteres til at komme med forslag til, hvad der skal prioriteres i en handleplan, der skal gøre strategien til virkelighed
Strategiudkastet kan læses på dagsordenerne til mødet i Økonomiudvalget den 17. januar og i Kommunalbestyrelsen den 24. januar. Når de er tilgængelige, kan de tilgås på kommunens hjemmeside her: https://samsoe.dk/politik/dagsordener-og-referater
Hvis du ved, at du kommer til borgermøde, må du gerne af hensyn til planlægning senest den 24. januar tilkendegive, at du deltager via dette link: https://forms.office.com/e/21w7ZUYyZH
Alle er dog velkomne til at møde op på dagen, hvis man har tid, lyst og lejlighed.