
Sidste etape af kloakeringen i Pillemark betyder, at man ikke kan komme ind til byen nordfra ad Storegade. Ringvejen vest for byen vil desuden være lukket fra mandag den 8. maj til og med mandag den 14. maj.
Gravearbejdet bevæger sig fra centrum og nord på ad Storegade. Derfor vil dele af Storegade være lukket for gennemkørende trafik.
Det vil stadig være muligt at køre ind til Pillemark fra syd og øst, og fra mandag den 15. maj vil det igen være muligt at bruge Ringvejen vest for byen.
Gravearbejdet udføres af Brdr. Kjeldahl og vil blive udført i etaper, hvor man graver lidt af vejen op, lukker det til og graver et nyt stykke op, så det fortsat er muligt at køre på dele af Storegade. I uge 25 (19.-25. juni) bliver der lagt asfalt på hele strækningen. Dette forventes at være afsluttet, inden sommerferien starter.
Du kan se tidsplanen for projektet og holde dig opdateret omkring eventuelle ændringer på www.Samsoespildevand.dk eller https://www.facebook.com/samsoespildevand
På kortet er det markeret, i hvilke perioder de forskellige veje er lukket:
Uge 19 (8/5 -14/5): Rød
Uge 20 (15/5 – 21/5): Blå
Uge 21 (22/5 – 28/5): Gul
Uge 22 (29/5 – 4/6): Sort