Underretning om børn og unge
Er du bekymret for et barn eller en ung? Her kan du læse mere om, hvordan du indgiver en underretning om omsorgssvigt.
Hvis du har en formodning om, at et barn eller en ung bliver udsat for omsorgssvigt, har du pligt til at kontakte de sociale myndigheder om dette. I Samsø Kommune skal du kontakte Familieafdelingen. En sådan henvendelse kaldes en underretning.
Du kan kontakte os digitalt via Borger.dk eller ringe til Samsø Kommune på telefon 87 92 22 00 og bede om Familieafdelingen. Telefontiden er mandag til torsdag mellem 9.00-12.00 og igen fra 13.00-15.00.
Når du underretter, kan du vælge at opgive dit navn og adresse – men det er også muligt at underrette anonymt. Både skriftligt og telefonisk.
Er du usikker på, om du skal underrette? Du er altid velkommen til at ringe til Familieafdelingen for at få vejledning og rådgivning i en given situation. Denne vejledning kan også gives anonymt.
En underretning vil blive vurderet inden for 24 timer. Vi forholder os til barnets umiddelbare trivselsniveau, og om der er behov for en nærmere afdækning af barnets og familiens situation.
Hvis du vurderer, at situationen for barnet er akut, og at der er brug for øjeblikkelig hjælp, skal du kontakte Østjyllands Politi på telefon 8792 14 48 eller 114.
Politiet har mulighed for at komme i kontakt med Familieafdelingen udenfor almindelig arbejdstid, og på denne måde bliver akutte henvendelser håndteret.
Læs mere om
Klik her for at læse om fremskudt socialrådgivning (åbner nyt vindue)
Klik her for at læse om Samsøs Serviceniveau for Børn og unge. (åbner nyt vindue)
Særligt til plejefamilier
Klik her for at læse Antal vederlag til plejefamilier. (åbner nyt vindue)
Klik her for at læse Samsøs Serviceniveau for plejefamilier. (åbner nyt vindue)