Nedrivningstilladelse og byggeaffald
Her finde du information vedr. nedrivningstilladelse og byggeaffald
Nedrivningstilladelse
En nedrivningstilladelse kræves, når en bygning skal rives ned. Ifølge BR18, §47 er det klart formuleret, at “et byggeri, der kræver byggetilladelse, før det opføres, må som udgangspunkt ikke nedrives uden en tilladelse. Det betyder, at hvis en bygning oprindeligt krævede en byggetilladelse, skal du også have en nedrivningstilladelse, før du kan påbegynde nedrivningen.
For at være på den sikre side, bør du henvende dig til Byggeri, inden du går i gang. Uanset hvad skal alle nedrivninger meddeles til BBR. Du skal give besked om arbejdet senest 40 dage inden, du går i gang.
Byggeaffald
Skal du nedrive, renovere eller vedligeholde en bygning eller et anlæg eller dele heraf og giver det mere end 1 ton byggeaffald, eller du skal udskifte termoruder fra perioden 1950-1977, skal du anmelde dit byggeaffald hos kommunen.
Anmeldelsen skal ske digitalt via https://www.bygogmiljoe.dk/senest 14 dage inden du går i gang med arbejdet, hvorefter kommunen kan anvise affaldet.
Byggeaffald skal, uanset mængde ligesom alt andet affald, sorteres grundigt. Vær særligt opmærksom på, at byggeaffald kan indeholde problematiske stoffer som asbest, der kræver særlig affaldshåndtering.
Er der forurenet eller farligt affald i bygningen skal du:
Have en anvisning fra kommunen (inkl. løbenummer), inden du bortskaffer affaldet.
Sørge for at få uddannede fagfolk til at fjerne og håndtere affaldet.
Senest 3 uger efter byggearbejdet er afsluttet skal Kommunen orienteres herom.
Relevant lovgivning:
BEK nr. 496 af 21/05/2024 Håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde
Her kan du finde information om, hvordan du kan aflevere asbest på Genbrugsplads Harpesdal .
Miljøscreening og anvisning af forurenet affald
Byggeaffald skal, ligesom alt andet affald, altid sorteres grundigt. Vær særligt opmærksom på, at byggeaffald kan indeholde problematiske stoffer som asbest, der kræver særlig affaldshåndtering.
Foretag altid en miljøscreening og evt. kortlægning (med analyser) af problematiske stoffer i dit byggeaffald.
Formålet med screeningen er at afdække, om bygningen eller anlægget indeholder problematiske stoffer, som f.eks. PCB, asbest, klorparafiner, PAH'er og tungmetaller, der kan have været anvendt i forbindelse med opførelse eller renovering.
Viser screeningen at dit byggeaffald indeholder problematiske stoffer skal der udarbejdes en kortlægningsrapport og udføres analyser.
Er der forurenet eller farligt affald i bygningen skal du:
Have en anvisning fra kommunen (inkl. løbenummer), inden du bortskaffer affaldet.
Sørge for at få uddannede fagfolk til at fjerne og håndtere affaldet.
Senest 3 uger efter byggearbejdet er afsluttet skal Kommunen orienteres herom.
Asbest
Her kan du finde information om håndtering af asbest: