Om huset
Anton Rosen Huset rummer turistinformation, to udstillingslokaler og kontorer for VisitSamsø. Det er også muligt at blive borgerligt viet i det nederste udstillingslokale ved henvendelse til Samsø Kommune.
Klik her for at læse mere om Anton Rosen Huset på VisitSamsøs hjemmeside.
Har du et arrangement til Plakatsøjlen?
Ved Anton Rosens Plads er der en plakatsøjle, hvor der kan annonceres for arrangementer. Det er VisitSamsø, der sørger for al ophængning på søjlen, og VisitSamsø administrerer opsætning og nedtagning.
Du kan aflevere dit opslag om arrangementet (i færdig form) til VisitSamsø på Anton Rosens Plads 3. Det anbefales, at opslaget er lamineret, da plakatsøjlen ikke er helt vandtæt. Ved aflevering af opslag, kan VisitSamsø oplyse om tidshorisont for ophængning.
Ønsker du at udstille i Anton Rosen Huset?
Det er Samsø Kommunes Kulturelle Styregruppe, der udvælger og planlægger udstillingerne i Anton Rosen Huset. Læs mere om udstilling i Anton Rosen Huset her.