Undervisnings- og lokaletilskud til godkendte aftenskoler
Aftenskoler kan søge tilskud til undervisningen og til lokaler.
Tilskud til folkeoplysende voksenundervisning
Hvem kan få tilskud?
Godkendte folkeoplysende aftenskoler hjemmehørende i Samsø Kommune.
Aftenskolen skal opfylde folkeoplysningslovens bestemmelser og primært beskæftige sig med folkeoplysende voksenundervisning
Hvad kan der søges der tilskud til?
Der ydes tilskud til folkeoplysende voksenundervisning.
Der ydes tilskud til lejede lokaler, hvor der afholdes folkeoplysende voksenundervisning, forudsat at der ikke kan anvises et kommunalt lokale.
Hvordan beregnes tilskuddet?
Der ydes tilskud forholdsmæssigt mellem de ansøgende aftenskoler på grundlag af antallet af aftenskolens afviklede støtteberettigede deltagertimer i det senest afviklede kalenderår og i øvrigt efter folkeoplysningslovens bestemmelser.
Af den samlede bevilgede beløbsramme til undervisning skal den enkelte forening afsætte 10% til debatskabende aktiviteter, der ligger udover den traditionelle undervisning. Det er ikke en betingelse, at der er knyttet deltagerbetaling til puljens aktiviteter, men der kan opkræves deltagerbetaling. Ikke anvendte tilskud til debatskabende aktiviteter (”10%-tilskud”), skal tilbagebetales til kommunen.
Det samlede tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning må ikke overstige følgende brøkdele af aftenskolens samlede udgifter til lærer- og lederlønninger, jævnfør bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysning.
- Almen undervisning: 1/3.
- Handicapundervisning: 7/9.
- Instrumentalundervisning: 5/7.
- Foredrag: 1/3 (og i alt max. 1/3 af løn for 6 undervisningstimer).
Tilskud til lokaler
Der ydes tilskud til lejede lokaler til brug for folkeoplysende voksenundervisning, som anført i folkeoplysningsloven. Der ydes tilskud med 75% af de faktiske udgifter.
Hvordan bevilges og udbetales tilskud?
Undervisningstilskud og tilskud til debatskabende aktiviteter bevilges efter ansøgning én gang årligt.
Ansøgning om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning
- Udfyld ansøgningsskema om tilskud til folkeoplysende voksenundervisning (skema udfyldes via ansøgningsportal på borger.dk. Link til skema findes nederst på denne side).
- Afregning vedrørende tilskud til folkeoplysende voksenundervisning vedhæftes ansøgningsskemaet på ovennævnte ansøgningsportal (find bilag nederst på denne side).
- Erklæring om indhentelse af børneattest vedhæftes ansøgningsskemaet på ovennævnte ansøgningsportal (find bilag nederst på denne side).
Ansøgninger, der er mangelfulde eller ikke indsendt rettidigt, kan ikke forventes behandlet.
Hvis ansøgningen er indsendt korrekt, modtager du efterfølgende en kvittering. Modtager du ingen kvittering, er ansøgningen ikke indsendt.
Ansøgning om tilskud til lokaler
Der ydes tilskud til lejede lokaler til brug for folkeoplysende voksenundervisning, som anført i folkeoplysningsloven. Der ydes tilskud med 75% af de faktiske udgifter.
- Udfyld ansøgningsskema om tilskud til lokaler. Skema udfyldes via ansøgningsportal på borger.dk. Link til skema findes nederst på denne side).