Miniguide om tilladelser til dit event
Planlægger du et event? Læs Samsø Kommunes miniguide om tilladelser til events og bliv klogere på, hvilke tilladelser du skal søge, og hvordan du søger dem.
Miniguiden indeholder en række praktiske oplysninger og vejledninger, herunder:
- Overblik over kommunale, offentlige arealer, hvor det er muligt at søge om tilladelse til afvikling af events.
- Oversigt over tilladelser: En gennemgang af de forskellige tilladelser, der kan være nødvendige, afhængigt af eventets karakter og omfang. Dette inkluderer tilladelser fra Samsø Kommunes Vej- og Miljømyndighed, Byggemyndighed og Østjyllands Politi.
- Tjekliste: En tjekliste, der kan hjælpe aktører med at sikre, at alle aspekter af eventplanlægningen er dækket, fra formål og forventninger til sikkerhed og markedsføring.
- Kontaktoplysninger: En liste over relevante kontaktpersoner og afdelinger i Samsø Kommune samt andre myndigheder og aktører, der kan være relevante i forbindelse med eventplanlægning.