Alle interesserede inviteres til borgermøde om handleplan for erhverv og bosætning. Borgermødet afholdes tirsdag den 22. oktober kl. 18.15-21.00 i kultursalen i Sambiosen.
Hvordan gør vi i fællesskab Samsø synlig og attraktiv for nye tilflyttere? Hvad skal vi sammen gøre for at skabe positiv erhvervsudvikling?
Erhvervs- og Bosætningsstrategien er gældende for 2023-2027, og den første handleplan for strategien gælder 2023-2024. det er derfor tid til at gøre status og drøfte, hvad der skal i den handleplan, der skal gælde fra 2025.
Hvis du vil være med til at sætte aftryk på de kommende års indsats indenfor erhverv og bosætning, så skal du komme til borgermøde den 22. oktober. Der er tilmelding senest den 10. oktober; det fremgår nedenfor, hvordan du melder dig til.
Program
18.15 |
Der serveres sandwich og sodavand |
18.30-18.40 |
Velkomst og introduktion til aftenens program |
18.40-19.00 |
Hvad har vi gang i? Handlinger fra den nuværende plan Fem minutters oplæg om følgende:
|
19.00-19.10 |
Kaffepause |
19.10-20.00 |
Hvad skal vi holde og have gang i? Input til handleplan fra 2025 Ved bordene drøftes indhold i den kommende handleplan, således at deltagerne vælger hvilket fokusområde de vil komme med input til. |
20.00-20.30 |
Indblik og input Alle får mulighed for at komme med input til de andre fokusområder |
20.30-20.50 |
Afrunding |
20.50-21.00 |
Tak for i aften ved Lone Krag, formand for Erhvervs- og Bosætningsudvalget |
Bliv klædt på til mødet
På mødet inviteres alle til at komme med input til den kommende handleplan. Grundlaget er strategien, der er gældende for 2023-2027; strategien vil ikke blive gennemgået på mødet, så du kan med fordel læse den inden.
Du finder strategien her: Strategi for erhverv og bosætning - vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21 marts 2023 (samsoe.dk)
Status på den aktuelle handleplan finder du her.
Tilmelding
Tilmeldingsfristen er udløbet.
Hvis du ønsker at deltage i mødet, kan du sende en mail til Kirsten Brusgård på aukb@samsoe.dk.