Skip til hoved indholdet

Borgermøde om kommunens økonomi

I SamBiosen

Hvad er vilkårene generelt for kommunernes økonomi? Hvordan er den økonomiske situation i Samsø Kommune? Tirsdag den 7. maj inviteres alle interesserede til borgermøde om kommunens økonomi. Der vil både være oplæg og mulighed for at stille spørgsmål.

Regnskabet for 2023 fremlægges til drøftelse og godkendelse i kommunalbestyrelsen den 30. april, og samme dag er der budgettemadag, hvor kommunalbestyrelsen tager hul på arbejdet med at lægge budget for 2025. Kommunens økonomi er således på dagsordenen for tiden.

Hvis du gerne vil have mere viden om den kommunale økonomi, har du nu muligheden. Alle interesserede er velkomne til borgermøde tirsdag den 7. maj kl. 19-21 i kultursalen i Sambiosen. På mødet vil der være oplæg, og der vil være god tid og mulighed for dialog, så spørgsmål er meget velkomne.

Som struktur for drøftelser er der følgende program for borgermødet:

  • Velkomst ved borgmesteren
  • Generelle økonomiske vilkår for kommunerne og samfundsudvikling i forhold til offentlig service
  • Samsø Kommunes økonomiske situation

                   o    Det specialiserede socialområde

                   o    Ældre- og sundhedsområdet

                   o    Rederiet

                   o    Kassebeholdning

  • Mulighed for spørgsmål til andre emner relateret til kommunens økonomi

Der indledes med et oplæg, hvorefter der er mulighed for spørgsmål og dialog.

Der er ikke tilmelding til borgermødet; interesserede kan blot møde op.

Vel mødt til en god dialog om kommunens økonomi.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til