Skip til hoved indholdet

’De vinkende juletræer i Sorø’ – foredrag med Anne Fabricius Møller

Samsø Kommunes Billedkunstråd inviterer til foredrag med tekstildesigner Anne Fabricius Møller, som fortæller om sin praksis med brug af planter og natur.

Samsø Kommunes Billedkunstråd inviterer til foredrag med tekstildesigner Anne Fabricius Møller, som fortæller om sin praksis med brug af planter og natur.

Stoftrykker Anne Fabricius Møllers fortælling om brug af planter og natur i hendes tekstile arbejde starter ved mosede hindbær med bælgede ærter i legehuset, og indeholder også en lille nedtur, da hun bliver sagt op i sin økonyttehave på Lossepladsvej på Amager.

Kom og hør hele historien torsdag den 5. september i Vandtårnet i Brundby, når Samsø Kommunes Billedkunstråd inviterer til foredraget ’De vinkende juletræer i Sorø’. Her vil den anerkendte, danske kunsthåndværker Anne Fabricius Møller fortælle om sine kunstneriske processer og værker.

Anne Fabricius Møller arbejder bredt i det kunstneriske område, hvor hun bevæger sig frit mellem mange discipliner. Hun har taget afgang fra Skolen for Brugskunst – nu KDAK – i 1986. En stor del af hendes arbejder er skabt af processer, hvor naturen spiller en vigtig rolle.

Foredraget præsenteres i relation til udstillingen The Planetary Printer, som i øjeblikket kan opleves i Anton Rosen Huset. I udstillingen præsenteres kunstnerne Ada Van Hoorebeke og Katja Stoye-Cetins værker, som tager udgangspunkt i udvinding af farver fra bl.a. tang, planter og alger på Samsø.

Der er gratis adgang til foredraget og alle er velkomne.

De vinkende juletræer i Sorø

Torsdag d. 5. september kl. 19.30

Vandtårnet i Brundby, Skolebakkevej 16B

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til