Skip til hoved indholdet

Den Kommunale Tandpleje på Samsø åbner igen

Den 15. januar 2025

Efter lang tids venten og store udfordringer med at bemande Den Kommunale Tandpleje på Samsø, kan vi nu med stor glæde meddele, at den kommunale klinik igen åbner dørene den 15. januar 2025.

Etableringen af en fælles kommunal samarbejdsaftale med Aarhus Kommune har gjort det muligt at tiltrække en erfaren og kompetent tandlæge til Samsø. Vores nye tandlæge hedder Pernille Lykke Bøtker. Samtidig medvirker samarbejdsaftalen til mindske sårbarheden på området og tilbyde en superviseret og kvalificeret opgaveløsning på øen.

Pernille vil arbejde tre dage om ugen på Samsø og to dage om ugen i Aarhus. Hun glæder sig til at påtage sig opgaven med at genopbygge en stabil og velfungerende tandpleje for de af øens borgere, som er tilknyttet Den Kommunale Tandpleje. Hun ser også frem til at ansætte en klinikassistent, der skal være med til at sikre, at arbejdet på klinikken kan udføres effektivt og professionelt alle ugens dage.

Som en af sine første opgaver, vil Pernille danne sig et overblik over borgernes behov for tandlægehjælp. Herefter vil hun begynde at indkalde til tandlægetjek, så alle kan få den nødvendige tandpleje og forebyggelse.

Den nye aftale og ansættelsen af Pernille markerer et vigtigt skridt mod at sikre stabilitet i den kommunale tandpleje. Det er ikke kun en styrkelse af sundhedstilbuddene på Samsø, men også et positivt signal om, at vi i et tværkommunalt fællesskab kan finde løsninger på specialiserede sundhedsfaglige udfordringer.

Anita Olesen, Formand for Social- og Beskæftigelsesudvalget

Vi glæder os over samarbejdet med Pernille og ser frem til igen at kunne servicere øens borgere og tage vores gode klinik i brug i Kildemosens Hus 7.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til