Skip til hoved indholdet

Gåtur og samarbejde mellem DH Samsø og Samsø Kommune har skabt bedre tilgængelighed i Tranebjerg for kørestolsbrugere

Formand for Danske Handicaporganisationer Samsø, Per Hingel, de politisk udpegede medlemmer af Handicaprådet og repræsentanter fra Teknisk Forvaltning var for nylig på en rundtur i Tranebjerg med ét klart mål for øje, nemlig at identificere områder hvor tilgængeligheden for personer i kørestol kunne forbedres. Under turen blev flere punkter markeret som mindre handicapvenlige, og planen om at forbedre tilgængeligheden blev hurtigt sat i gang.

Allerede inden for to uger efter rundvisningen blev opkørselsramper til fortovet etableret på udvalgte steder langs Langgade i Tranebjerg. Det gør det muligt for personer i kørestol og med gangbesvær at komme rundt på egen hånd i handelsgaden.

Formanden for DH Samsø, Per Hingel, udtrykker glæde over den hurtige indsats.

Jeg er positivt overrasket over, at der så hurtigt blev lavet opkørselsramper til fortovet. Det viser, at der er et oprigtigt ønske om at gøre Samsøs offentlige rum mere tilgængelige, når man bliver opmærksom på problemerne.

Formand for DH Samsø, Per Hingel

Udover forbedringerne i Tranebjerg er Per Hingel, som også er næstformand i Samsø Kommunes handicapråd i dialog med VisitSamsø om et spændende projekt, der skal kortlægge tilgængeligheden for borgere og gæster med handicap. Projektet vil gøre det nemmere for borgere med handicap at finde optimale ruter og få en god oplevelse på Samsø.

Som et led i det fortsatte arbejde med at forbedre tilgængeligheden inviterer Handicaprådet også Samsø Kommunes Trafikdirektør Karsten Himmelstrup til et møde for at arbejde videre med, hvordan handicapvenligheden omkring og på færgerne kan øges.

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til