Samsø Kommune præsenterer den helt nye pris for ‘Årets Kulturoplevelse 2024’. Nu har du chancen for at nominere de personer, foreninger eller institutioner, der har skabt uforglemmelige kulturoplevelser i år.
Hvem kan nomineres?
Prisen er indstiftet for at påskønne og anerkende en person, en forening eller en institution, som i løbet af året har skabt en særlig kulturoplevelse. Formålet med prisen er at styrke og fremme et farverigt og levende kulturliv på Samsø.
‘Årets Kulturoplevelse’ kan kun tildeles personer, foreninger eller institutioner, der er hjemmehørende på Samsø. Kulturoplevelsen skal have fundet sted på Samsø og kan omfatte både større og mindre arrangementer samt både etablerede og mere spontane tiltag, der har gjort indtryk på øens beboere og besøgende.
Kriterier for nominering:
- Kandidater skal være bosiddende på Samsø.
- Kulturoplevelsen skal have fundet sted på Samsø.
- Både større og mindre arrangementer samt spontane tiltag kan nomineres.
”Vi opfordrer alle til at indsende deres nomineringer og være med til at hylde de mange fantastiske kulturoplevelser, der gør Samsø til et unikt og inspirerende sted at bo og besøge,” udtaler formand for Børne- og Kulturudvalget, Helle Hansen. ” Vi ser frem til at modtage jeres nomineringer og fejre de mange bidrag til Samsøs kulturliv,” tilføjer hun.
Indsendelse af nomineringer
Fristen for indsendelse af nomineringer er 2. december 2024.
Udvælgelsesgruppe beslutter vinderen
Vinderen af prisen udvælges af en gruppe, som består af følgende medlemmer:
- Den siddende formand for Børne- og Kulturudvalget
- Forvaltningschefen for Børn, Unge og Kultur
- Medarbejder fra Visit Samsø
- En repræsentant for Bibliotekets Brugergruppe
- En repræsentant for SIK
- En repræsentant for Samsø Festivalforening
- En repræsentant for Samsø Museumsforening
- En repræsentant for KOKS
Prisen uddeles ved Samsø Kommunes Nytårskur 9. januar 2025. Vinderen modtager et kontant pengebeløb på 2.000 kr. Dertil kommer et trofæ samt en buket blomster.
For yderligere information, kontakt venligst Børn, Unge og Kultur via aushs@samsoe.dk eller på telefon 2520 8815.
”Vi opfordrer alle til at indsende deres nomineringer og være med til at hylde de mange fantastiske kulturoplevelser, der gør Samsø til et unikt og inspirerende sted at bo og besøge,” udtaler formand for Børne- og Kulturudvalget, Helle Hansen. ” Vi ser frem til at modtage jeres nomineringer og fejre de mange bidrag til Samsøs kulturliv,” tilføjer hun.
Helle Hansen, formand for Børne- og Kulturudvalget