Skip til hoved indholdet

Information om tilmelding, framelding eller tilbagebetaling af indefrosset grundskyld

Fra 1. januar 2024 overgik ordningen fra kommunerne til staten

Som boligejer blev du i 2018 automatisk tilmeldt en indefrysningsordning vedrørende stigninger i din grundskyld (ejendomsskat).

En indefrysning vil sige, at kommunen (hvor ejendommen ligger) har ydet et lån til betaling af din eventuelle grundskyldsstigning, og at betalingen er udskudt til et senere tidspunkt. Indefrysningen af grundskyldstigninger frem til 2024 var og er fortsat er rente- og gebyrfri.

Når du sælger din bolig, skal hele det indefrosne beløb betales til kommunen. Det sker ved, at kommunen sender dig en opgørelse og en opkrævning.

Indefrysningsordningen må ikke forveksles med lån til betaling af hele grundskylden (ejendomsskatten) for pensionister.

Denne ordning blev gjort frivillig tilbage i 2021, og det er således muligt at framelde sig ordningen og betale det indefrosne beløb i forhold til grundskyldsstigninger for skatteårene op til og med 2023, hvor det var kommunen, der administrerede ordningen.

Hvis du vil framelde indefrysningen af grundskyldsstigninger, skal du gøre følgende:

På borger.dk kan du se hvor meget, du har lånt til og med 31. december 2023 og framelde dig ordningen eller betale det indefrosne beløb. Du skal bruge MitID.

Læs mere og start framelding / betaling af indefrosset grundskyld frem til 2024 her

Fra 1. januar 2024 overgik ordningen fra kommunerne til staten. Hvis du ønsker at fravælge eller tilvælge indefrysning af grundskyldsstigning fra 2024 og fremover, skal du derfor gøre det via SKATs TastSelv på din forskudsopgørelse. Via nedenstående link kan du læse mere om, hvordan du gør og fortsætte til SKATs Tastselv.

Læs mere om indefrysning af grundskyld fra 2024 her

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til