Præsenter jeres værker i Anton Rosen Huset
Med to udstillingslokaler – et i stueetagen og et på 1. sal – tilbyder Anton Rosen Huset en charmerende og stemningsfuld ramme, hvor I kan udstille jeres værker.
Vi stiller følgende udstyr til rådighed:
• To lave, sorte podier (ca. 100x130 cm og 120x120 cm)
• Fem lave podier med ben (ca. 90x90x12 cm)
• To 32” fladskærme med USB-indgang
• Seks sæt hovedtelefoner
• Fem holdere til M65-foldere/flyers
• Der er galleriskinner i begge udstillingslokaler, og ved ophængning skal gallerisnore benyttes.
Udstillere skal selv medbringe egne brochurer og formidlingspapirer. Det er vigtigt at bemærke, at Samsø Kommune ikke har personale til at formidle værkerne, så udstillingen skal kunne ’tale’ for sig selv, når udstiller ikke er til stede.
Samsø Kommune sørger for produktion og opsætning af udendørsskilt, samt pressemeddelelse og annonce. Alle udgifter i forbindelse hermed afholdes af kommunen.
Samsø Kommune bistår i afviklingen af ferniseringen.
Læs mere om udstilling i Anton Rosen Huset her.
Ansøg nu
Udfyld og indsend ansøgningsskema her.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 15. januar 2025.
Ansøgninger behandles af den kulturelle styregruppe ultimo januar 2025 og I modtager svar kort derefter.
Vi glæder os til at modtage spændende og kreative ansøgninger fra Samsøs kunstgrupper og kunstforeninger.
Lokale kunstgrupper og kunstforeninger kan ansøge om udstillingsplads Anton Rosen Huset.
Udstillingsperiode: Fredag den 22. august til fredag den 17. oktober 2025.
Har du spørgsmål? Kontakt Børn, Unge og Kultur på mail eller 2520 8815.