Skip til hoved indholdet

Samsø Kommune lancerer podcastserie om livet på øen

Lyt til første afsnit nu

I september 2024 udgiver Samsø Kommune tre podcastafsnit med titlen ’Tid til Samsø’. Serien er en del af kommunens bosætningsstrategi og har til formål at inspirere flere til at flytte til øen.

I podcasten fortæller tre forskellige personer om at være flyttet til Samsø. Hvert afsnit dykker ned i de overvejelser, de gjorde sig, før de traf valget om at flytte, samt hvordan deres arbejdsliv og sociale liv har udviklet sig siden. Gennem ærlige interviews skabes et indblik i, hvordan det har været for dem at skifte livet i de større byer ud med et ø-liv.

 

Hvorfor podcast?

Podcast fungerer godt som formidlingskanal, fordi det giver lytterne mulighed for at fordybe sig i personlige fortællinger på en fleksibel måde. Uanset om man pendler, går en tur eller slapper af derhjemme, kan man nemt lytte med på rejsen til Samsø. Desuden kan man i en podcast brede sine fortællinger ud og derved nedbryde fordomme om døende lokalsamfund og samtidig øge kendskabet til hverdags ø-livet på Samsø. Brugen af podcast giver derfor mulighed for at nå ud til en bred målgruppe og inspirere potentielle tilflyttere til at tage springet til en ny hverdag på Samsø.

Med de her tre afsnit håber jeg, at vi kan tænde et lille lys i dem, som allerede er nysgerrige på ø-livet. Det kan være et alternativ til de høje huspriser i storbyerne, ønsket om at blive en vigtig del af et lokalsamfund eller bare drømmen om at være omgivet af Samsøs smukke natur. Jeg håber, at lytterne kan mærke den begejstring, som de tre tilflyttere har for deres nye hverdag, og hvordan deres liv er blevet en smule mere eventyrligt her på øen. Og så håber jeg, at samsinger vil føle stolthed over, hvor godt vi tager imod nye borgere.

Borgmester på Samsø, Marcel Meijer

God lyttelyst på Tid til Samsøs hjemmeside eller der hvor du finder din podcast. 

Hold dig orienteret om Samsø Kommune

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Genveje til