Kom til tilflyttercafé
Mia og Marie inviterer til tilflyttercafé den første onsdag i hver måned fra klokken 15.00-17.00.
Tranebjerg
Marie, fra Frivilligcenter Samsø, og Mia, bosætningskonsulent i Samsø Kommune, inviterer alle interesserede til tilflyttercafé hver den første onsdag i måneden fra kl. 15.00-17.00.
Tilflyttercaféen giver mulighed for at lære mere om de mange muligheder, som Samsø rummer, møde andre samsinger og få en snak om tilværelsen på Samsø.
Du kan blive klogere på de mange forskellige fritids- og frivilligaktiviteter på øen, vi kan udvikle ideer til at starte noget, som mangler, og du kan møde andre samsinger i en uformel ramme.
Til tilflyttercaféen kan du også tale med Mia og Marie om spørgsmål, der er dukket op i forbindelse med, at du er flyttet til Samsø.
Vi sørger for kaffe/the og kage, og der er ingen tilmelding.
Vi glæder os til at se dig.