Kom til tilflyttercafé i SamBiosen
Emma og Mia inviterer til tilflyttercafé den første onsdag i hver måned fra 15.00-17.00. Kom og mød os!
Samsø
Emma, fra Frivilligcenter Samsø, og Mia, bosætningskonsulent i Samsø Kommune, inviterer alle interesserede til tilflyttercafé hver den første onsdag i måneden fra kl. 15.00-17.00.
Tilflyttercaféen giver mulighed for at lære mere om de mange muligheder, som Samsø rummer, møde andre samsinger og få en snak om tilværelsen på Samsø.
Den første onsdag i hver måned mellem 15 og 17, kan du kigge forbi caféområdet i SamBiosen.
Du kan blive klogere på de mange forskellige fritids- og frivilligaktiviteter på øen, vi kan udvikle ideer til at starte noget, som mangler, og du kan møde andre samsinger i en uformel ramme. Til tilflyttercaféen kan du også tale med Mia og Emma om spørgsmål, der er dukket op i forbindelse med, at du er flyttet til Samsø.
Vi sørger for kaffe/the og kage - og der er ingen tilmelding.
Vi glæder os til at se dig.
.png&folderPath=Bosaetning&width=800)