Skip til hoved indholdet
    Hjem Er du barn på Samsø? Alkohol- og misbrugsbehandling

Alkohol- og misbrugsbehandling

Alle borgere bosiddende i Samsø Kommune kan søge hjælp til alkohol- og misbrugsbehandling – uanset om du er direkte berørt af eget misbrug, eller indirekte berørt ved andres. Rådgivning og behandling er gratis, og kan foregå anonymt. 

Læs herunder, hvordan du får kontakt til en misbrugskonsulent.

Læs mere om dine muligheder her:

Alle borgere bosiddende i Samsø Kommune kan søge hjælp til alkoholbehandling – uanset om du er direkte berørt af eget misbrug, eller indirekte berørt ved andres. Som borger kan du blandt andet få hjælp til:

  • at få snakket om din måde at drikke alkohol på
  • at reducere eller stoppe med at drikke alkohol i en periode
  • at få hjælp til at få talt om et alkoholproblem i din familie eller anden nær relation
  • at involvere din familie og børn i et behandlingsforløb
  • at undersøge, hvordan alkohol påvirker dig og dine relationer
  • at snakke om, hvordan du som pårørende oplever dig berørt af andres misbrug

Samsø Kommune tilbyder gratis alkoholbehandling til alle borgere, som oplever, at alkohol er et problem enten periodevist eller kontinuerligt. Behandlingen kan foregå anonymt.

I samarbejde med Aarhus Kommune, tilbydes der behandlingsforløb i Tranebjerg en dag om ugen med en alkoholbehandler fra Center for Alkoholbehandlingen.

Ønsker du at bestille tid til en indledende samtale, kan du ringe på telefon 51 57 54 55 eller 87 13 21 00.

Klink her for at læse folder om gratis alkoholbehandling. 

Klik her for at besøge BRUS – hjælp til børn og unge i familier med rusmiddelproblemer. 

Som borger i Samsø Kommune, kan du søge hjælp til misbrugsbehandling, uanset om man er direkte berørt af egen brug af rusmidler eller indirekte berørt ved andres brug af rusmidler. Samsø Kommune samarbejder med Horsens Kommune om at tilbyde hjælp til misbrug, samt yde rådgivning til alle skolerne på Samsø.

  • Al rådgivning og behandling er gratis
  • Behandlingen foregår ambulant, så der er mulighed for at passe uddannelse eller arbejde
  • Behandlingen tilrettelægges individuelt, og der arbejdes ud fra hele borgerens livssituation
  • Pårørende kan inddrages i behandlingen efter aftale
  • Behandlingen foregår primært som individuelle samtaler – og gruppesamtaler, hvis pårørende inddrages

Ønsker du at kontakte rusmiddelkonsulenten? Ring på 23 84 75 02.

Telefontiden er mandage fra 8.00-15.00. Det er muligt at lægge en besked på telefonsvareren, hvorefter konsulenten vil kontakte dig. De øvrige hverdage kan du henvende dig på 76 29 14 80 mellem 8.00-10.00.

Personligt fremmøde sker kun efter aftale, og kan finde sted på mandage i ulige uger.

Klik her for at læse om gratis misbrugsbehandling i vores Misbrugsbehandlingsfolder.pdf

Klik her for at besøge BRUS – hjælp til børn og unge i familier med rusmiddelproblemer (åbner nyt vindue). 

Samsø Kommune

Søtofte 10
8305 Samsø

Telefon: +45 87 92 22 00
Mail: 

CVR-nr.: 23 79 55 15

Oplever du problemer med hjemmesiden?
Kontakt Samsø Kommunes webmaster
aumifl@samsoe.dk

Åbningstider

Telefontid

Genveje til

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback